Om virksomheden

Jeg overtog i januar 1997 William Andersens tømrerfirma i Østervrå.

Jeg har altid gerne villet være tømrer og efter folkeskolen kom jeg i lære som tømrer. I 1985 fik mit svendebrev og havde herefter forskellige jobs i faget bl.a. som køkkenmontør og på snedkerværksted.

Nu har jeg så været selvstændig i 27 år.

Lidt forsinket jubilæumsfejring den 30. april 2022

I lørdags fik tømrer- og snedkermester Martin Holm Hansen sig en overraskelse af de lidt større.
Ved nytår havde han 25 års firmajubilæum, men pga coronaen blev det ikke fejret noget særligt.

Der var dog en flok af de tidligere ansatte, der havde bemærket mærkedagen og havde talt sammen om, at det kunne være sjovt at mødes igen. Så da coronaen lettede startede planlægningen af et lille surprise-arrangement i samarbejde med familien. 

I lørdags stod så en flok af de tidligere ansatte ved værkstedet og ventede på den uanende jubilar, der af fruen var blevet inviteret på frokost ude, de skulle bare lige forbi værkstedet på  vejen og her stod flokken så med flag og ventede på dem.

Idet jubilæet jo var i januar, lå det ikke ligefrem i kortene, at det skulle fejres den 30. april, så man kan godt sige, at det kom bag på ham.

Martin var dog hurtigt ovre chokket og var utrolig glad for at se dem alle igen. De unge lærlinge, var blevet voksne mænd og de voksne mænd var blevet mere modne mænd. Alle var enige om, at det var hyggeligt at ses igen.

Allerede før nytår, hørte familien fra en af de tidligere ansatte om emnet, men der turde vi ikke planlægge noget pga corona. 

Så var det Lasse Frandsen fra Hjørring, der startede i lære i firmaet netop samme dag som Martin overtog William Andersens firma, der tog kontakt igen, og startede det hele, men forud for det, havde han talt med flere af de andre kolleger.

Det har været noget af et detektivarbejde at finde alle og huske alle, men Facebook har været en hjælp. I lørdagens snak om gamle dage, dukkede der faktisk osse navne op, der var blevet glemt i forberedelserne. Men ved fælles hjælp havde vi alligevel fundet frem til en hel del af dem, fortæller Lasse. Der var desværre lidt konkurrence fra årets konfirmander, så et par stykker måtte prioritere familien i den anledning.